Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Om OS2consul

OS2consul er en smidig og let tilgængelig løsning, der understøtter den demokratiske beslutningsproces i kommunerne ved at inddrage borgerne aktivt i alle faser, efter behov.

Løsningen skaber gennemsigtighed og indflydelse på kommunale beslutninger for borgerne. Den gør processen nem og effektiv og giver samtidigt et overblik over stadierne i f.eks. et borgerbudget. Gennem samarbejde med borgerne opnås en større effektivitet i beslutningsprocessen.

Integration til NemLog-in er med til at bekræfte borgernes identitet, men lader også borgeren følge sine egne bidrag og indsendelser. Via NemLog-in kan løsningen lave opslag på, om borgeren bor i kommunen og sikrer dermed, at man kun kan bidrage, hvis man har bopæl i kommunen.

OS2consul dækker følgende behov:

  • Borgerforslag
  • Borgerbudgetter
  • Meningsmålinger
  • Politikudvikling
  • Debat

OS2consul er udviklet under det “Offentlige Samarbejde om Open Source” (OS2) og ejes af kommunerne i fællesskab.

Bellcom er godkendt leverandør til OS2 og OS2consul og udvikler, implementerer, drifter, hoster og supporterer løsningen, og bidrager blandt andet til at løsningen overholder de offentlige standarder for sikkerhed og tilgængelighed.

OS2consul anvender Consul programmet, som er en open-source software, oprindeligt udviklet i Spanien, og efterfølgende udbredt til mange andre sprog og anvendt i mange lande.

I Danmark anvendes løsningen blandt andet i Faxe, Horsens, Syddjurs og Aarhus kommuner. Løsningen er derfor allerede mulig at bruge på dansk, da alle væsentlige dele er oversat.

Der kan hentes gode ideer og inspiration fra disse løsninger:
https://borgerinddragelse.syddjurs.dk/
https://www.sammenomaarhus.dk/

 

I gang med OS2consul
På nærværende hjemmeside findes OS2consul manual for at komme i gang med at bruge
OS2consul som administrator, typisk som ansat i en kommune.

Se også https://os2.eu/projekt/os2consul om OS2consul på den fælles OS2-hjemmeside, https://consulproject.org/en/ for engelsksproget præsentation af løsningen og https://consulproject.org/en/#documentation for engelsksproget dokumentation.

Ud over de her på hjemmesiden beskrevne funktioner for borgerforslag og deltagerbudgetter indeholder OS2consul blandt andet også funktionalitet til debatfora, afstemninger og fællesskab omkring lovgivning. Det er endog muligt at lave materiale til at gennemføre offline afstemninger. Kontakt gerne Bellcom for nærmere information herom.